jog
sidste er meget fint, og næsten en Tome langt,
og tiener Dyret til Varmens Opholdelse; Det
lange stærke Haar bevarer det korte fra Skarn,
og Fugtighed.
Baade Hannerne og Hunnerne bære un¬
der Jndvoldene i fire Sække en terpentinagtig
og flydende Materie, som bliver tyk, naar man
tager den ud. Den Nytte, som Dyret ha¬
ver deraf, skulle vi snart faae at see, Lægerne
kalde den Bevergel, og bruge den som et her¬
ligt Middel mod Gift, Moder og andre Syg¬
domme. Men naar den bliver gammel, saa
bliver den sort, og er da en skadelig Gift.
Det store Haar river man af Bellene, og
af det korte giør man Sokker, Strømper,
Huer ja Tøi. Men man haver befundet, at
det bliver haardt, som Fildt, og derfor ud¬
falder paa mange Steder. Man bruger det
da meest aleneste til Halte og Underfoder.
Det er en næsten utrolig, men dog en vis Sag,
at man holder de Beverhude for besønderligen
gode, naar de Vilde længe have sove t derpaa.
Thi dette foraarsager, at de lange stive Haar
udfalde, og de korte Haar blive ved Uddunst¬
ningen gjorte tykkere og fugtige, hvorefter de
lade sig bedre valke, stampe og forarbeide.
Til at bygge dens Hus, haver den tre
Slags Verkiøi: dens Tænder, Fødder og
Rumpe. Tænderne ere stærke, og stikke med
en lang og krum Rod meget dybe i Kindbenet.
