107
ikke kan komme igienem. Jo mere og høiere
Vandet voxer, jo høiere opfører man Dem¬
ningen. De vide, at man lettere kan tilføre
Materialierne til Vands, end til Lands, og
derfor giøre de sig Vandets Vext til Nytte,
og henbære Leret paa deres Rumper, og Træ¬
stykkerne imellem Tænderne i Svimmen over¬
alt, hvor det giøres behov. Hænder det sig,
at Vandets Magt, eller Jægerne ved deres
Løben frem og tilbage, river nogle Huller i
deres Demning, saa tilstoppe de Hullet igien
hastigen, besee den gandske Bygning, forbe¬
dre og underholde den paa det omhyggeligste.
Men kommer Jægerne alt for ofte, saa ar¬
beide de kuns om Natten, eller lade det gand¬
ste Arbeide ligge. Naar Demningen eller
Badestedet er ferdig, saa arbeide de paa de¬
res Boliger, som ere runde og eglignende
Hytter, med tre over hinanden staaende Dele
eller Lofter. Det nederste er nedrigere, end
Demningens Høide, og sædvanligen fuldt af
Vand; begge de andre ere høiere. De byg¬
ge disse smaa Bygninger meget faste ved Kan¬
ten af Dammen, og altid Loftviis, paa det de
kunne fløtte høiere op, naar Vandet stiger.
Finde de nær ved Dammen en liden Ø, saa
opslaae de sammesteds deres Boliger, som da
ere mere standhaftige, og de selv have ikke at
udstaae saa megen Besværlighed af Vandet,
hvorudi de ikke alt for længe kanlholde det
