om Agerdyrkningens Forbedrelse. 13
give Agt, at Bræderne ere vel fordeelede, paa
det de kunne give en Damp, men ingenlunde
Lue. Denne Røgning er til Sædekornets
Blødgiørelse saa nødvendig, at, dersom den
ikke skeer, ligesaavel som denne, Kornet da
vanskeligen beholder den indgivne Anfrisk¬
ningssaft saaledes hos sig, at det ikke, efter
at det er saaet, skulde miste noget af den an¬
tagne Styrke i dens Voxekraft. Men den
paa denne beqvemme Maade givne Damp ind¬
vikler og bestrikker den Vexten foraarsagende
Saft, at den ikke saasnart igien kan udløbe.
S. 11.
2d
Nen det giøres behov at vide, at ikke ethvert
Korn i Kornhoben er over Hovedet frugt¬
bart, men at mange ere ufrugtbare, hvilke
efter skeet Udsaaelse enten gandske forraadne,
eller dog aldeles ikke kunne fordrage Hede og
Kuld, saasom de nemlig ere af en svax Voxe¬
kraft, hvoraf det da er aabenbart, hvad for
en Mængde Korn der aarligen forderves; den
fierde Deel deraf bekommer sandelig ingen Ax,
hvilket enhver skal befinde at være Sandhed,
som haver i Sinde at merke derpaa. Man
maae da udlede de tungeste og vigtigste Korn,
førend man anfrisker Kornet. Denne Udsø¬
gelse skeer best ved at overøse det med Vand.
De Korn, som derudi synke til Bonds, ere
stærkere, og beqvemmere til Sædekorn, men
de som svemme hist og her, ere svagere og u¬
