om Agerdyrkningens Forbedrelse. n2
de og aabnede, saa tage de Jordens Saft i
Mængde til sig, og lade saa vel de mindste og
lette Dele af Jorden, som ogsaa de store og tun¬
ge til sig. Derfør modnes Kornet snarere,
Halmet bliver fast og stærk, at giøre Regnen
Modstand, Røderne brede sig ud, og drive
mange Spirer. Denne Rodens Udbredelse
er af stor Vigtighed, thi en vidtløftig Rod
beskygger Jorden, hvorudi den er voxet, lige¬
som en stor Svamp, og holder megen Saft i
sig, den taaler meget vel Kulden og Tørken,
den bærer meget større Halm, Ax og Korn,
hvorfor det ogsaa skeer, at man faaer en me¬
get rigeligere Host. Derimod haver et ge¬
meent og uanfrisket Korn, omendskiønt det er
saaet i en velgiødet og pløiet Ager, en svag
voxende Kraft, og ingen Aabninger; hvorfor
det ogsaa tager aleneste de smaa og lette Dele
af Jorden til sig, af hvilke det bekommer et
spædt og visnelig Halm, som ei kan fordrage
den ringeste Regn eller Hede, men enten slaaes
ned, eller fortørres, og naar det ligger ned,
forraadner, betager andre Solen, og lader dem
ei komme til Modenhed. Men denne Mangel
gotgiøres ved Anfriskningen og Forflyttelsen.
518.
Ffterat vi da have viist Anfriskningens Nød¬
Ffterat vi da have viist Anfriskningens Nød¬
vendighed, saa komme vi nu til et ædlere
Stykke i Agerdyrkningen, nemlig: til Forflyt¬
telsen, paa hvilken den sande og rette Maa¬
