120
de at opholde Ageren i Stand, er grundet.
At samme er af stor Vigtighed, kan sees af
følgende Anmerkninger, og af mine adskilli¬
ge Prøvestykker. Vi see, at naar Sædekor¬
net bliver fort af varmere og frugtbare Lande
til koldere og tørre, det da ikke aleneste mod¬
nes tiligere end ellers, men bliver endog meget
større. Saaledes voxer Hørfro, som bliver
opkiøbt i Tyskland, og ført til Nordlandene,
de første to Aar meget fornøieligen i Høiden,
men siden bliver det ringere, og antager ende¬
lig Jordens Natur, i hvilken det bliver saaet.
Hvorfor disse Landes Jndbyggere ere tvungne
til aarligen at tilforhandle sig nyt Frø med sto¬
re Omkostninger. Ligeledes bringe ogsaa de
hidforte Hampekorn i det første Aar det skiø¬
neste Hamp, naar det kuns bliver saaet i en
velgiødet Jord; men i det andet Aar udarter
det alerede. Nogle Elskere af denne Forflyttel¬
se have ladet Rug komme fra de yderste pol¬
ske Grændser, hvilket i det første Aar haver gi¬
vet meget mere, end den sædvanlige Sæd;
desuden ere der mange, som for at befordre
Frugtbarheden, tilbytte sig Sædekorn fra Of¬
Beture, hvor det, som voxer i udbrendte Mo¬
radser, er det ædelste, hvis Korn er større
og mangfoldigen voxende, hvoraf en Tønde,
naar det bliver bragt til andre Steder, er nok
til at besaae en Ager, paa hvilken man ellers
maatte saae to Tønder; men i Modenhed fo
