om Agerdyrkningens Forbedrelse. 121
rekommer det den sædvanlige Tid i dette Land,
og giver endnu engang saa meget. Men det¬
te Slags Sæd bliver endog inden to Aar rin¬
gere, og udarter; og de som ei formaae vide¬
re Bekostningerne at bytte sig Sæd til, de til¬
bytte sig den af Nabolandskabene, thi ellers
bliver Kornet meget lidet og Skallen des stær¬
kere. Paa Svensk kalder man: ett uthsatt
Fro. Derfor er dette en upaatvivlelig Følge:
De Planter, som blive forflyttede fra varme
Steder og frugtbare Landskaber til andre, ar¬
beide i Frugtens Frembringelse paa samme Tid
og med samme Overflødighed, som haver væ¬
ret deres Fæderneland eiendomelig. Men hvor¬
for lade vi frugtbarere og større Sæd komme
til os fra varmere og frugtbarere Lande, paa
det vi kunne bekomme en rigeligere Høst? Er
der da ikke et meget beqvemmere og meget nyt¬
tigere Middel at optænke, hvorved man kan
opholde Sæd af den stærkeste Frugtbarhed?
Erfaringen haver forvisset mig paa, at dette
kan skee. Derfor ville vi med følgende Prø¬
vestykker gotgiøre, at vores Sæd ligner de af
Sydlandene i Størrelse og Frugtbarhed: Og
et gandske lidet Stykke af Ageren skal være den
gandske Agers Sædeskole.
Det tredie Prøvestykke.
2e og een Alen dybt af lered Jord og Fæ¬
Pan giør et Bed fire Alen langt og bredt,
2e og een Alen dybt af lered Jord og Fæ¬
