om Agerdyrkningens Forbedrelse. 125
og, hvilket er det samme, den 14de Deel af
een Tønde Sæd?, som holder 14000 Alen i
Almindelighed i sig. De Korn, som jeg hav¬
de bekommet af det sidste Bed, som og de
øvrige af de tvende første Bed, anfriskede jeg,
omendskiønt de af Naturen vare meget gode,
endnu eengang, ved Rogen og Bloden i Lud
af Faaremog, paa det jeg kunde forskaffe de¬
res Vext og Beqvemhed endnu nogen Tilgang.
Derudi blandede jeg smaat skaaret Straa,
paa det der i et Greb ei skulde alt for meget ud¬
saaes, og da haver jeg ladet dem saae paa denne
udvaldte Plads, hvor man ellers kunde saae
fire Kander. Fortgangen haver været gand¬
ske forønsket. Thi ethvert Korn haver frem¬
bragt 5. 8. 10 til 12 Straaer, hvilke herefter
have vidt overgaaet den gemene Sæd i Grøn¬
hed, Tykhed og Skiønhed; Halmet derpaa
var fast og stærkt, men derhos meget nedrigt,
saa at det ei saa lettelig kunde nedslaaes af
Regnen; de beholdte deres forige Anseelse;
thi Axenes Skikkelse var eens, ligesom tilforn;
ethvert indeholdte 80, 100, 150 vigtige Korn,
hvoraf jeg da merkede, at deres Natur lidet
udartede i den Jord, som i Henseende til den
forige var maver, saasom Axene vare lidet
mindre, end de paa Bedene; de fremkom
i Man haver heraf en tydsk Oversettelse, hvorudi
en Tøndesæd kaldes Huf, som i sig selv er i3 til 14
Tønders Sæd. En merkelig Forskæl!
