om Agerdyrkningens Forbedrelse. 129
en Plads paa 4000 Alen i en Firkant. Men
Hullene, som ere ved Nedstikningen bleve
gjorte, maae man indøse Blandigen af raspe¬
de Kløver og Horn, som ere befugtede med
Salpetervand. Og dersom man ikke haver
saadan en Mængde, som giøres behov til at
saae, saa kan man tage andre svampede,
slimede og vextforaarsagende Ting, blødte i
Salpeter, som hastigen befordre Vexten.
Siden maae Ageren i Foraaret, naar der er
stor Tørke, adskillige gange vædes af den
anlagde Møapøl. Dersom man kunde op¬
finde beqvemere Verkiøi til at vande med,
end de gemene, saa var det desbedre.
Dette er ogsaa endnu merkværdigt, at
den udvaldte Plet Land maae ikke besaaes,
førend fiorten Dage efter den almindelige
Sædetid, fordi de fra Pladsen i Ageren over¬
satte Sædekorn voxe ikke længere sammesteds
end som det haver været deres Natur eien¬
domelig i Bedene. Dette er et herligt Mid¬
del til at bringe den gemene Sæd en tilig Mo¬
denhed til Veie. Man haver aldeles ingen
Aarsag til at tænke, at dette er alt for møi¬
somt og kostbart, thi Nedstikkelsen gaaer ei saa
meget langsom af Sted, at den jo kan af to
Personer i een Dag gandske blive fuldendet;
Vandingen blev ikke heller et Arbeide paa
ei Dage, og en eneste Mands, saa at alle
Omkostningerne kunde ikke beløbe sig over 30
