138
ligesaa stor Flid, og er af ikke ringere Nytte,
end det forige.
Frosten er oste om Vinteen saa heftig, at
den næsten døder alle Vexter, og den almin¬
delige Mangel 1709 haver vel været et Exem¬
pel paa dens farligste Virkninger.
Alt Korn gik gandske til Grunde. Nog¬
le Slags Træer, som Noddetræet, gik, u¬
den igien at komme frem, fuldkommelig ud;
men andre saasom Olive- og næsten alle øvri¬
ge Frugttræer, toge mindre Skade. De ud¬
skøde igien i deres Stammer, og deres Rød¬
der vare blevne ubeskadigede. Nogle store og
meget stærkere Træer dreve den næste Vin¬
ter Bladene igien ud af alle deres Grene, og
syntes at have liddet gandske lidet. Men vi
ville herefter vise den virkelige og ubodelige
Skade, som denne Vinter haver foraarsa¬
get dem.
En Frost, som berøver os de nødvendig¬
ste Sager i vores Liv, som dræber et stort Tal
af de nyttigste Slags Træer, og lader næsten
ikke et eneste blive tilbage, paa hvilket dens
Grumhed ikke falder, er vel med al Rette at
regne iblant de frygteligste. Vi have at be¬
frygte alle Ting af en haard Frost, som fal¬
der ind om Vinteren, og vi ville maaskee bli¬
ve bragte til det yderste, dersom vi ofte skulde
erfare saadane Virkninger. Men vi kunne
til al Lykke ikkuns tælle saadane to eller tre
