som Frosten frembringer i Bexterne. 141
sette os i Stand dertil. Vi maa da skride
til de besønderlige Omstændigheder, og eft rat
vi have gjort Begyndelsen med Vinterfrosten,
ville vi fortsette vores Betragtninger over
Foraarsfrosten.
Vi kunne ei tale med saa stor Vished om
Vinterfrosten som om Foraarsfrosten, efter¬
som vi have den Lykke, som alerede er sagt,
meget sielden at spore dens bedrøvede Virk¬
ninger.
Den største Deel af Træerne er paa den¬
ne Tid om Aaret blottet fra Blomster, Frug¬
ter og Blade: Deres Knoppe have gemeen¬
ligen antaget en Haardhed, og ere derfor i
Stand til at taale en temelig Frost; dersom
den foregaaende Sommer ikke haver været alt
for kolig: Thi i dette Tilfælde ere Knoppene
ikke komne til deres Modenheds fulde Grad.
De ere ikke i Stand at udstaae en middelmaa¬
dig Frost om Vinteren. Men dette skeer
sielden, og Knoppene ere gemeenligen for
Vinteren modne, saa at Træerne kunne taale
denne strenge Aarstid, uden at lide Skade;
uden saa er, at en heftig Kulde forener sig
med de fortredelige Omstændigheder, hvorom
vi herefter ville fremføre mere.
Vi have aligevel fundet adskillige Træer i
Skovene, som havde anseelig Feil, og som
vist ere foraarsagede af en stærk Frost, som
vi alerede have meldet, og fornemelig af den
