144
ker af begge Slags Barker, og veiet dem i
Luften og siden i Vand, og befundet, at den
naturlige tynde Barks Tyngde (Gravitas spe¬
cifica) haver altid været meget større, end
den falske Barkes. Samme Forsøg haver
han anstillet med Træet i Middelpunkten af
disse Træer, og holdet det imod Træet af den
Ring, som befandt sig imellem de to tynde
Barker. Deraf haver han kiendt, at For¬
skællen er næsten liig den, som naturligviis be¬
finder sig imellem Tyngden paa Træet af alle
Træers Middelpunkt og Tyngden paa Træet
af Omkredsen. Det da, som i disse beskadi¬
gede Træer er blevet til fuldkomment Træ,
haver næsten holdt den sædvanlige Orden.
Men med den falske tynde Bark er det ander¬
ledes beskaffent. Thi vi have af de Forsøg,
som vi nu have anført, beviist, at den er
meget svagere, spædere og lettere, end den
sande tynde Bark, omendskiønt denne, efter
de talte aarlige Ringes Fremviisning saa vel
i den tynde Bark, som i det denne falske Bark
omgivende Træ, haver voxet 20 eller 25 Aar
tilforn. Denne Undersøgelse have vi ofte igien¬
taget hos et stort Tal Træer, og deraf synes
det os uimodsigeligen at følge, at den store
Frost i Aaret 1709 haver foraarsaget denne
Feil. Thi man maae ikke forundre sig, naar
man altid treffer ferre Ringe, end det Aarstal
1709 skulde udfordre. Aarsagen er, fordi
