146
imellem de i den tynde Bark konstigen afbilde¬
de Dele, Luftror, Saftrør og Blærer hos
gamle Træer, og hos unge. Maaskee den
tynde Bark er i de Unge mere bøielig og be¬
qvem at udvides end i de Gamle, saaledes at
en Kraft, som er i Stand til at skille et Slags
fra hinanden, udvider ikkuns noget et andet.
Dette er desuden Sager, som blive Øinene
usynlige, og hvorudi Aanden aldrig tilstrekke¬
lig blivæ mættet. Vi ville da i Hast forlade
disse Formodninger, og lade os nøie med det,
som vi ved nøie Forsøg have paa beste Maa¬
de prydet. At denne tynde Bark haver liddet
meget af Frosten, er vel en udgjort Sag.
Men ere vel derfor dens Dele komne i en gand¬
ske Uorden? Det kunde vel være, uden at
Træets Død derfor just skulde følge. Thi
naar den yderste Bark ikkuns var bleven sund
saa havde Træet endnu kunnet blive i Live.
Man seer jo dagligen Ulme-og Piletræer,
hvis Vedvarelse kommer alene fra dets
Bark, og just dette haver man ogsaa mer¬
ket, i en vis Træskole paa et Pomeranstræ,
som ikkuns for kort Tid siden er tilfulde ud¬
gaaet.
Men vi troe ikke, at den falske tynde
Bark, som vi have talt om, fuldkommelig
er uddoet. Det er stedse forekommet mig,
ligesom den befandt sig i en gandske anden Til¬
stand, end den tynde Bark, som man finder i
