som Frosten frembringer i Vexterne. 149
dem gandske sunde, og det er da vel sandsyn¬
ligt, at Jorden haver, som en Skierm,
skiult dem imod den store Kulde.
Dette er da Vinterfrostens bedrøvede
Virkning, som vel er indelukt i det inderste
af Træerne, men giør sig sammesteds lige saa
frygtelig, saasom den giør Træerne, som føle
dens Grumhed, uduelige til alle Slags Arbei¬
de. Og dette treffer man meget ofte, ja man
haver al Verdens Møie med at finde nogle
Træer, som ere gandske fri derfra. Man
kan imidlertid af de Erfaringer, som vi bare
anført, vel slutte, at, naar Træet i alle Træer
ei lader merke hos sig en ordentlig Skatteren,
fra Middelprikken, hvor Farven er stærkest,
indtil den tynde Bark, hvor Farven er li¬
det lysere, man da haver grundet Aarsag, at
formode nogle Feil. Ja det maae ikke bru¬
ges til Sager af nogen Værdi, hvor For¬
skællen er alt for merkelig. Lader os nu an
føre noget om den anden Feil, som vi have
kaldt de forvirrede Revninger (Gelivure en¬
trelardee.
Naar man lodret lader afsave Træernes
Fod: saa bemerker man ofte et Stykke død
tynd Bark, hvis Skal er fortørret, og be¬
voxen med levende Træ. Denne døde tynde
Bark indtager næsten den fierde Deel af Om¬
kredsen paa det Sted af Bullen, hvor den
befinder sig. Dn haver ofte en meget bru¬
