150
nere Farve, end det sunde Træ, og ofte er
den næsten hvidelig. Denne Feil befindes
meget oftere paa den Side, som er vendt mod
Sønden, end ellers paa noget andet Sted.
Endeligen at regne efter Dybheden, hvor den¬
ne tynde Bark befinder sig paa Bullen; saa
synes det i mange Træer, at den i Aaret 1709
er gaaen til Grunde, og vi mene, at det er i
alle Træer en Følge af den store Vinterfrost
som haver gjort en Deel af den tynde og den
anden Bark til intet, hvilken herefter igien er
bevoxen med nyt Træ. Denne uddøde tynde
Bark befinder sig altid mod Sønden; saasom
Solen paa denne Side smelter Jsen, og der¬
ved foraarsager en Fugtighed, som paa ny
fryser, saa snart Solen ikke skinner mere der¬
paa. Dette bringer en saa kaldet Glatiis til
Veie, hvilken er, som bekiendt, overmaade
skadelig for Træerne. Denne Feil indtager
sielden Bullens gandske Længde; thi vi have
fundet firekantede Stykker, som efter al An¬
seelse vare gandske sunde, og hvorpaa vi ei
kunde merke noget af disse Revninger, førend
vi havde ladet dem skære i tu til Bræder eller
Planker. Havde man villet bruge disse Styk¬
ker i deres fulde Størrelse: saa skulde man
have kiendt dem fri for alle Feil. Man kan
imidlertid let dømme, hvor meget saadan en
indvortes Skade formindsker Træets Kraft,
og foraarsager sammes Forraadnelse.
