163
ne i saa slette Omstændigheder, at de bedrøve¬
de Tiders Forbud alerede vise sig, da Bræn¬
det, som Hofman siger i sin Prud. Oecon.
ei skal blive solgt Favneviis, men efter Veg¬
ten, paa hvilket man en uden Gysen og
Forferdelse kan tænke; thi hvad for Frøst og
Uleilighed maae ei Menneskene i saadane Om¬
stændigheder komme til at udstaae! Hvor
slette og ubeqveme ville ei deres Boliger blive!
Hvor liden Rog vil ikke spores i deres Kiøkke¬
ner, og fromme Mænds Klager derover dog
ei have nogen Ende! Hvor slet vil det ei see
ud med Seiladsen og den dermed forbundne
Handel og Vandel! Korteligen: Mangel paa
Brænde vil drage de klageligste og bedrøvelig¬
ste Følger i Verden efter sig.
5. 6.
Men her ville vel mange giøre mig denne
Indvending, at Afgang paa Brænde var dog
aligevel endnu nogenledes at erstatte; man
kunde nemlig betiene sig af Steenkul, Tørv
og tørt Møg til at brænde, og dermed forvare
sig imod Kulden. Men ei at tale om, at den
ellers gode Natur i Henseende til Steenkul og
Torv ey haver viist sig lige god mod alle Lan¬
de: saa er det jo meget sandsynligt, at ved Sko¬
venes fortvarende Aftagelse disse Ting vilde me¬
M¬
"Hofmanns Klugheit Haus ju halten i B. 289. S.
