167
disse Ord Sylva, Boscus, Memus, Saltus,
og dette skeer endnu ogsaa i vore Tider. J
midlertid giør man dog nu omstunder en stor
Forskæl paa Skov, Forst, Lund og Busk.
Skov er et almindeligt Navn, saasom, den
bømiske Skov, thyringiske Skov, Harssko¬
ven o. s. v. hvilke have mange Forster. Et
Forst er en Deel af Skoven, og begriber i¬
gien under sig Bierge og Dale, som have de¬
res besønderlige Navn. Lunde ere de Bierge
og Dale, som ligge i et Forst, og ere bevoxne
med Træer. Buske ere enten smaa Træer paa
Marken, eller Forskove, og blive regnede til
det næstbeliggende Forst. ? Under det Ord
Forest blev i de gamle Tider ei allene forstaaet
en Skov, men endog en indhegnet Fiskepart.
S. 4.
Det er at forundre og beklage, at man
ei bemøier sig bedre at dyrke og øve denne saa
nødvendige, som nyttige Videnskab. Lyset,
brænder os, saa at sige, alerede paa Neglen
og vor Naboes Huus staaer alerede i lys Lue,
og dog ere vi gandske rolige, og tænke ei paa,
hvorledes vi kunne redde os ud af Faren.
Sagen er formedelst den hidindtil værende
Overflødighed, eller meget mere formedelst en
k Stissers Forst und Jaad Historie S. 3 sag¬
k Stisser S. 9. it. Pu kremne tom. Ul. p. 486.
