163
gefær vel kan være o. s. v. Er een uforfaren
i disse Sager, saa er det jo gandske begribe¬
ligt, at saadan een ingenlunde er beqvem til en
Skovbetienter, i det den gandske fornuftige
Oeconomie, efter den berømte Hr. Hofmans
Vidnesbyrd, haver sin Grund i Physiken.
Haver Lykken imidlertid dog alligevel forundt
ham saadan Betiening; saa maae Erfarin¬
gen og Forsøger først giøre ham klog; og der¬
over bliver han gammel og graa, eller døer
pel ogsaa bort i det samme. Saasom han ei
er vis i sine Sager, eller tydeligere at sige,
saasom han ei forstaaer dem; saa kan han ei
af en eneste Prøve love sig en ufeilbar god
Udgang: Al hans Foretagende er, ligesom de
mediciniske Kurer, at ansee som Forsøg, hvis
Udgang hænger af den blinde Lykke. Bekom¬
mer han endeligen, efter saa mange mesten u¬
lykkelige Prøver, noget Lys i Sagen: saa
haver han kun liden Tiid tilovers at leve udi;
og da samme synes ham at være for kort, og
hans Formue og Kræfter for svage, til at op¬
reise den foraarsagede Skade og Forsømmel¬
se: saa forgaaer ham Lysten at giøre flere For¬
søg, og endeligen at faae nogen Vished.
8. 6.
Hvad Skade nu saadan en formedelst
sin Vanvittighed, Forsømmelse og ulykkelige
T See hans Fortale tinl Heikrs Emleitung u di
Botanick. S. 12.
