44
Fald det ey skal brækkes. Jeg anseer den
som et Dyb, hvori jeg ikkun vil nedsæn¬
ke de Hemmeligheder, som ikke kunde
skade mig, i Fald det opøset af hadefulde
Bølger, opkaster dem paa Uredeligheds
Strand. Jeg betragter min Ven som
elskværdig; jeg elsker ham, uden at for¬
elske mig i ham; jeg troer ham, uden
at give mig alt for blot for hans Troe¬
skab; jeg giver ham mine, og tager hans
Raad, men vener begge Deele ud og ind
ved Forsigtigheds Balance; jeg er var¬
som i Omgang med ham, men uden
Frygt; kort, jeg omgaaes med al Re¬
delighed, imedens han er min Ven, dog
saaledes, at jeg ey har nødig at frygte
ham, om han bliver min Fiende. Jeg
troer nok, de tvende Pythagoræ Disci¬
ple, Damon og Pythias, ere et sandt¬
færdigt Exempel paa et oprigtigt og
uryggeligt Venskab; men jeg troer til¬
lige, at de findes ikkun sielden; Erfaren¬
hed selv bekræfter det sidste; Ja, jeg
troer, der findes desværre: Mange,
som ansee og betragte Venskab paa sam¬
