
mig om den komme og opskruede Philo¬
sophie, ved hvilken man skulde kunde be¬
væges til, at øve alle Dyder og Giernin¬
ger uden nogen Hensigt. Lad kun en
Diogenes brumle i sin Tønde, lad ham
foragte alle de verdslige Fordeele, een
og anden Mægtig har tilbudet ham,
drevne af den Høyagtelse, de havde for
hans vidløftige Philosophie, Lad ham
kun spotte med den mægtige Alexandri
Tilbud, og naar han tilbyder ham, hvil¬
ken Velgierning han vilde udbede sig, ey
forlange andet, end at han vilde gaae
af Veyen for ham, og ey betage ham
det hann aldrig kunde give, nemlig So¬
lens Skin, i hvor blottet for al Egen¬
nytte og Begierlighed denne Philosophies
Hensigter synes, saa troer jeg dog, Dri¬
ve-Fiedren var en stolt og hovmodig Egen¬
kiærlighed. Kort; at komme til vor Mate¬
rie, saa seer jeg ikke, at noget andet
kan bevæge os til, at anvende Tiden
saaledes, at vi kunde blive nyttige Lem¬
mer i det menneskelige Sælskab, due¬
lige og gode Borgere, end den Beløn¬
ning, som gemeenlig kaldes med det Ord¬
Lykke; thi, ved at giøre sin Lykke, for¬
