66
hvorpaa jeg bygger min Kundskab, ere naturlige
eller kunstlede, oprigtige eller forstilte. Derimod
kan jeg en hykle for mig selv, mit Hierte kan en
skiule sine Hemmeligheder for mine egne Tan¬
ker, jeg maa altid selv være beviist om Grunden
og Hensigten af mine egne Jdrætter. Jeg kan
ved en maadelig Agtpaagivenhed paa mig selv let
erfare, hvilke Lidenskaber og Tilbøyeligheder meest
herske hos mig. Jeg kan ikke være vreedagtig,
hevngierrig, stolt og uregierlig, med mindre jeg
selv maa føle det; min Gierrighed nager mig,
min Feyhed skrækker mig, min Hevngierrighed
plager mig, min Kierlighed fornøyer, og mit Had
foruroliger mig; kort, alle mine Lidenskaber og
Tilbøyeligheder foraarsage saadanne Virkninger i
mig, som aldrig kunde undgaae min Opmærksom¬
hed, saafremt jeg ellers vil anvende den mindste
Deel af samme paa egen Kundskab. Jeg viger
derfor heri som i meget andet, fra almindelige Mee¬
ninger, som mere grunde sig paa et Slags Hævd,
end nogen virkelig Sandhed; jeg anseer egen Kund¬
skab for en Ting, der er ligesaa let som nødven¬
dig, at erhverve, men jeg tilstaaer, at den ikke
findes hos alle, og ikkun rettelig bruges af faae.
At der findes saa mange, hvis egen Kundskab til
deels er saare liden og til deels ingen, maae en
tilskrives Vanskeligheden i at naae den Kundskab,
men Menneskers Skiødesløshed i at eftertragte
den. Det er almindeligt med os Mennesker, at
de Ting vi daglig omgaaes og have for Øynene,
opvække liden eller ingen Opmærksomhed hos os.
