67
De allerusædvanligste Ting, hvilke vi ellers med
megen Agtsomhed, ja en graadig Nysgierrighed
rille betragte, naar de sielden og ikkun Hændelse
viis, bleve forestillede vore Sandser, kan en dag¬
lig Omgang og Vane giøre os saa bekiendte, at
vi enten aldeles ikke, eller i det mindste med den
største Ligegyldighed betragte dem. Hvad kan vi
dagligere og nærmere have Omgang med, end os
selv, men just denne daglige Omgang er det, som
forvolder, at vi med saa liden Eftertanke og saa
stor Koldsindighed betragte os selv; heraf reyser
sig den Mangel paa egen Kundskab, som yttrer
sig hos de fleste: Heraf kommer det at vi ofte ere
saa fremmede i vor egen Cirkel, skiønt vore Tan¬
ker og Begreb ere geskæftigede med de Ting, som
ere uden om os. Den taler derfore, efter mine
ringe Tanker, ikke fornuftmæssig, som udraaber
det for en uovervindelig Vanskelighed, at lære den
Kunst at kiende sig selv. Vel mangler den Kund¬
skab, som sagt er, mange, men mange besidde
den, uden at bruge den. Der gives adskillige
som kiende sin Hovmod, uden at nedtrykke den;
sin Vrede, uden at styre den; sin Begierlighed,
uden at hemme den. Jeg holder en fore, man
bør pukke formeget paa egen Kundskab, jeg troer
ey alle besidde den, men anseer det heller ikke for
nogen Vanskelighed, mindre en Umuelighed, at
erlange den, og jeg paastaaer, det er en Forvir¬
ring i Tænkemaaden, at sige: Jngen kan kiende
sig selv; man talte mere fornuftigt, i Fald man
sagde: Faae besidde denne Videnskab, og færre
