En Betragtning over Mennesket.
J bunden Stiil.
Ou er! du Menneske! ja, hvad
Jeg troer, i dig er sammenblandet
En Qrint Essem af alt det andet,
Af Ondt og Godt i største Grad!
En Løve ingen Tiger er,
En Crocodil er ingen Slange,
Hver har sin egen Art i sær,
Men du, o Menneske! har mange!
Som Protheus du uden Skam,
Nu een, nu anden Skik antager,
Saa tidt din Hensigt det behager,
Du blir en Ulv, en Ræv, et Lam!
Jeg Løven, som en Løve, kan
En Ræv, som Ræv, omgaaes varlig,
Men da du eyer meer Forstand,
Saa er du ogsaa mere farlig!
Skiønt Hierte glad, du græder tidt!
Men naar du Aarsag har at græde,
Du viser tidt en tvungen Glæde!
Kort sagt: Du er en Hypocrit!
Dit Sind et Tidens Veyrglas er,
Hvor Haab og Frygt, hvor Sorg og Lykke
Er Grund til de Forandringer,
Dit tvungne Væsen maae udtrykke!
69
