90
men mange Gader vilde komme til at bære sorte
Mærker, og endda mere var det at ønske, at de
Mennesker, som dermed bleve befundne, maatte
med et vist Mærke tegnes, paa det man kunde
vogte sig for disse Udyr. Jeg taler her om en Løg¬
nere, for saavidt han er en Bagtalere; thi en Løg¬
ner er ey altid en Bagtalere, men en Bagtaler er
nødvendig altid en Løgner. Der gives adskillige
Mennesker, som deels af en medfød Ondskab,
deels for at fornøye andre, og deels for at lade
høre sin klygtige Geist i Sælskaber, ikke undsee sig
for at opofre en fraværende Vens Ære, deels ved
at berøve ham den Ære han fortiener, deels ved
at tillegge ham de Feyl, han ikke haver. De, som
giøre dette af en medfød Ondskab, ere mindst last¬
værdige, thi, de forekomme mig som et Udyr, der
giør Skade, just fordi det er et Udyr, saadanne kan
man snarest lære baade at kiende og at vogte sig for.
Men de som forestille sig, som Venner, ere meest
farlige, og da de Grunde, paa hvilke de opofre
en Vens Ære, nemlig, enten for andres eller
egen Fornøyelses Skyld, ere saa nedrige og ugyl¬
dige, saa er deres Gierning saa meget mere lasi¬
