96
straffer Bagtalere, lokker dem kun til at vedblive.
Jeg paastaaer ey de burde udjages af Landet, thi,
maaskee ingen nye Colonie vilde blive stor nøk til
at indrømme dem igien, jeg ønsker kun, de af al¬
le Sælskaber maatte blive uddrevne, ja! behand¬
les paa samme Maade, som de Slaver der til et
Tegn bære Ærmer af adskildte Couleurer i sine
Klæder. J umenneskelige Mennesker, unyttige
Jordens Byrder, som fordrive eders Tid med
saadanne nedrige Gierninger, anvende eders Vel¬
talenhed paa saadanne stinkende Materier! det var
langt bedre J havde været bragte stumme til Ver¬
den, thi, saa havde ey eders utæmmede Tunger
blottet eders Hierters gemeene Tanker! og J som
med Taalmodighed, ja ofte med Fornøyelse anhø¬
re disse Hundes Bellen, betragter hvor stor og
skadelig denne Last er, lære at tænke ædelmodigt,
saa skulle J en fordrage at høre andre end ædel¬
modige Tanker, tilstopper heller eders Ørne, (som
ofte ere døve nyk i billige Ting) end at J ved at
aabne dem for saadanne Ting, uformærkt indsue en
Gift, som udspreder sig i eders Gemytter, og hvis
farlige Virkninger ofte levner ubillige Tanker, kort!
tænker, taler og meener vel! derved opfylde J
baade Guds Naturs og billigheds Bud! thi; li¬
gesaa lidet som jeg taaler en Plet paa min egen
Ære, ligesaa øm bør jeg være for min Vens.
Omendskiønt en Bagtaler er et Dyr, som en kan
skade nogen reen og uskyldig, er han dog et Udyr,
hvilket jeg formedelst sin onde Art af al Magt bør
hade, og med den yderste Afskye begegne.
