101
som ret med Taarene i Øynene beskrive sin ynk¬
værdige Tilstand. Man burde derfore nøye legge
sig efter at kiende de nødlidende Sollicitanteres
Tale; kunde man ey lære at kiende alle, man lær¬
te dog at kiende nogle; men da Nødlidenhed en
allene er en grundig Motive til Promotion, kun¬
de man provomere de iblant Nødlidende, som be¬
sadt den Kundskab og de øvrige Egenskaber, som
giøre en værdig. Da Sollicitantere ere ti gange
flere end Embederne, er det vel en Umuelighed at
hielpe alle, men saaledes kunde dog nogle og de
Værdige blive hiulpne. At naae i det mindste
noget af denne Kundskab, var vel ingen Umue¬
lighed, naar man ey alletider vilde see med an¬
dres Øyne, og høre med andres Øren. Vi¬
dere vil jeg for nærværende ey udlade mine Tan¬
ker herom, men allene raade Autor til oven¬
staaende Brev, at beflitte sig paa en Egenskab,
som kaldes Taalmodighed, kan den ikke hielpe,
veed jeg intet Raad.
Med følgende har et Fruentimmer beæret mig:
Monst. Dovitianus!
Jeg har læst deres Blade og mærker deraf, at
de i Henseende til vort Kiøn er mere billig end en
Deel andre Scribentere, da jeg endnu en har seet
dem at opholde sig over vor Klædedragt eller Leve¬
maade. Heraf har jeg fattet en Slags Fortroe¬
lighed til dem; og vil berette dem følgende: Jeg
er en Elskerinde af Dands, men anvender aldrig,
