103
Regler eller paa fri Haand, troer jeg er lige stor,
nemlig ingen Synd. Uagtet jeg en vil anvende
Tiden paa at blive en Mester i denne Kunst, la¬
ster jeg dog ikke den, som formedelst en Legems
Hurtighed og Disposition, deri har en Færdighed
frem for andre. Jeg leer af den Autor, som
blant den tappre Epaminondæ Dyder, anforer
hans Færdighed i Dandse=Kunsten, og ynkes over
dens Taabelighed, som giør sin Strube hæs, ved
at at raabe imod den som en Synd, det beste Raad
for saadanne Moralister, var, de selv dandsede
brav, thi derved kunde de udsvede en Deel af de
onde Vædsker, som forvolde et tungt Blod og et
arrigt Houmeur, jeg veed nok at, man ved et
ubehageligt Arbeyde kan bringe sig en Hypocon¬
drie paa Halsen, men jeg har en hørt nogen har
dandset sig den paa. Omendskiønt der af Dands
kan flyde nogle Uordentligheder, maa det ey til¬
regnes Dandsen, men de dandsende Personer,
skulde den derfor være lastværdig, maatte man af¬
skaffe alle de Leyligheder hvor en Samling af begge
Kiøn udfordres. Dands er da efter mine Tanker en
uskyldig og tillige smuk Legems Bevægelse, og at
see et smukt Fruentimmer eller en Mandsperson
at dandse smukt, er efter mine Tanker et behage¬
ligt Syn, thi den Ordentlighed som i Henseende til
Positur og Bevægelse, maa i agttages, sætter
