107
tagen Ret. Hvad vor Fuldkommenhed angaaer,
skal den bestaae i Legems Kræfter, er det lidet at
rose sig af, og da bliver en Biørn en Hest fuld¬
komnere end vi fuldkomne Mandspersoner? Skal
den søges i Forstandens Kræfter, da bliver den
vanskelig at finde. At forbigaae de mange Exem¬
pler i Fortiden, saa viser de daglige i Erfarenhed,
at Fruentimmer ikke mangle paa en fiin, ja ret
delicat Tænkemaade. At dette Kiøn ey fremviser
saa stor en Liste paa levende Glosse=Bøger og lærde
Lasidragere, er Opdragelsens Skyld, thi, naar
de bleve opdragne ved Studeringer, og vi ved en
Spinderok, vilde Scenen heri faae en anden An¬
feende; men der er stor Forskiæl paa Lærdom og
en naturlig Klygt og Forstand, i det sidste troer
jeg, de overgaae os, thi, hvorfore skulde vi ellers
altid raabe paa Qvindelist, hvis vi en ansaae dem
mere snedige og spidsfindige end os selv? Verden
har og givet store Prøver paa Fruentimmers Lær¬
dom, Tapperhed, Standhaftighed, og øvrige
store Qvaliteter, og den vilde give utallige flere,
hvis ey Opdragelsen hindrede det. Jeg finder en,
vi have noget forud for dem i Dyder, men meget
i Lyder, skiønt det bør en kaldes noget Fortrin.
At drikke, doble, sværme, med mange flere Uor¬
dentligheder, er noget, som begaaes af vort Kiøn
uden Afskye, men see vi noget saadant, skiønt i
