119
løbe sig dertil. Jeg har ædet, drukket, vaaget og
sovet, da maaskee mindre end et Aars Rum kunde
være nok til at indhegne de nyttige og for det Al¬
mindelige vigtige Gierninger. Saadant Liv er en
Drøm, og enddog i et heelt Seculo stakket. Der¬
imod opnaaer mangen neppe Halvdeelen af denne
Alder, men kan dog siges at leve længe, thi hans
Liv er frugtbart paa Gierninger, som ere Frugter
og Følger af et vel anvendt Liv. Naar den første
døer, endes med ham hans Liv, men den sidstes
Gierninger overleve hans Tid, reyse Ærestøtter,
paa hans Grav, og forævige hans Navn. Der
ere ellers mange Maader paa hvilke man kan for¬
ævige sit Navn, en Dydig uddøer aldrig i sit Navns
Ære, og en Ugudelig lever i sin Skiændsel. Dens
Erindring som byggede Herrens Tempel i Jerusa¬
lem, og dens som brændte Diana i Epheso, beva¬
res af Tiden, men paa ulige Maader. Som Scri¬
bent kan man paa en ligesaa let som uliig Maade
forævige sit Navn. Det er en allene de lærde, de
nyttige, de vigtige, men og de taabelige, skadeli¬
ge og ubetydelige Skrifter, som vedligeholdes: Li¬
gesom enhvers Tænkemaade er til, ligesom enhver
