124
ligt) men mon han derved tabede noget af sin Høy¬
hed eller Ære? Tvertimod, om en med Bitter¬
hed, Haandhed og stolte Lader vilde imodtage sine
Medborgere; ja! om en fornemme Mand vilde
forfalde til den latterlige Stolthed, (som dog er
urimelig for en fornuftig Skabning) at han vilde
sige, det lugter borgerligt af de ringere Undersaat¬
tere, ja, bruge Røgelse, for at fordrive Lugten af
sine Værelser, naar de vare der; mon da ikke saa¬
dan en fortiente et yderligt Had, mon han ikke
kunde have Aarsage at frygte de Fornærmedes bil¬
lige Hævn? Men mon han derved erhvervede sig
nogen Høyagtelse? Ja! mon han ikke burde an¬
sees for en opblæst Daare? Ney! Kiærlighed og
Enighed bør have Sted iblant alle Deele, om
der ellers skal blive nogen Fuldkommenhed og Be¬
standighed i det Hele. Man kan af det Mindre
dømme til det Større, og ved Exempler oplyse en
Ting. Hvorledes vilde det vel gaae til i en Fa¬
milie, om de store Børn altid skulde have Frihed,
til at slaae de smaae? Og naar de havde forurettet
dem, deels ved Magt forbyde dem Adgang til deres
Forældre, for at andrage deres Besværinger, deels
naar de havde paa en eller anden Maade besværet sig,
giøre deres Besværinger til Usandhed og intet, ja!
endog bevæge Forældrene at straffe dem. Mon ik¬
ke saadanne Børn maatte lide den yderste Uret,
naar Forældrene, indtagne af de større Børns Hykle¬
rier, som daglig ere om dem, og hvilke de fæste of¬
te formegen Troe til, vilde enten ikke høre, eller
og ikke troe de Mindres Klagemaal? Kan ikke et
