138
fremføre endog de vigtigste og soleklareste Sandhe¬
der? Hvor mange Kroger og Afveye maa han
ikke hitte, for at komme til det reene Sandheds
Maal? Under hvor mange billeder og Masqver
maa han en forborge den i sig selv ukunstlede og
nøgne Sandhed, ved hvis Betragtning de Egen¬
kierliges Øyne væmmes? Man maa saaledes til¬
hylle og bedække den, at de mange laante Farver,
hvormed den sminkes, de adskillige Sløer, hvor¬
under den skiules, giør dens naturlige Skiønhed,
reent ukiendelig for de svage og maadelig skarpe
Øyne, ja giør, at de meest Skarpseende have
Møye nok, for at see endog endeel af dens rette
Skabning og Farve. Men hvad er Aarsagen til
dette? ikke andet end Frygt for, at Sandheden i
sin rette Skik kunde mishage dem, hvis Mishag
kunde forvolde Sandheds Dyrkere, ubehagelige
og skadelige Følger. Man veed at Sandhed, helst
i betydelige Ting, er altid ligesaa ubehagelig som
nyttig. Man har utallige Beviser paa, at de
som i en eller anden Maade finde sig ved Sand¬
hed fornærmede, altid søge en ubillig Hævn. J
Steden for at Sandhed, som dog bringeren Over¬
