141
og tilbørlig Høymodighed, saasnart den derimod
er nedrig, hykkelsk og slavisk, forvolder den at de
Mægtigere, som paa en fast afgudisk Maade tilbe¬
des, ved Vanen bringes til den hovmodige Jnd¬
bildning, at de ansee de Ringeres hykkelske Tilbe¬
delser, som tilbørlige Pligt=Skyldigheder, og lære
deraf, at ansee dem med samme Øyne, som en
Eenevolds=Herre sine livegne Trælle. Dog maa
man herhos sige: at der findes mange Mægtige,
som fra denne meget almindelige Regel undtages.
Det er saa langt fra at de Mægtige bør hade eller
flye Sandhed, at de tvertimod med Omhyggelighed
bør lede efter den. Omendskiønt der gives mange,
ja! utallige, som ved hykkelske Skrifter, enten
fra rige eller alt for tykke Skiul, formørke og til¬
hykle Sandhed, saa bør der dog findes nogle som
sige den uden Skye. Høyhed, Magt og Myn¬
dighed bør en giøre Pennen stump, saasnart den
almindelige Nytte byder at spidse den. Enhver der
vil skrive som en Patriot, ber have det ene Øye
fæstet paa Sandhed, det andet paa Papiret, han
bør mellem hvert see hen til Overmagten, men al¬
drig til sin egen Fordeel, det er: Han bør neye
