143
sig dem, uden offentlig at tilstaae, han er skyldig
i de skadelige Feyler, som Sandhed afbilder.
Men ved alt dette kan jeg, som Scribent, nok
giøre mig betrygget fra de farlige Følger, Sand¬
hed altid trækker efter sig; jeg kan nok tvinge de,
som endog finde sig rørte paa den ømmeste Byld, til
at fordølge sin Smerte, just fordi deres egen Ære
byder det, men jeg kan dog aldrig undgaae et hemme¬
ligt Had, hvis Følger paa adskillige Maader kan
føles. Men som en oprigtig Patriot, bør jeg med
Glæde opofre min egen Nytte for at tiene mine Med¬
borgere, jeg bør være fornøyet, om mit Arbeyde
kan levne nyttige Spor for andre, omendskiønt
det levner Fortræd for mig. Men saadanne Føl¬
ger af Sandhed ere kun at befrygte, der hvor Pa¬
trioter ligesaa meget hades, som den almindelige
Nytte trædes under Fødder, røves og plyndres. Vi
have destobedre ikke hos os at frygte derfor. Hvo
skulde være bange for at vise en redelig patriotisk
Jver der, hvor alle de Mægtiges Bestræbelser ene
have Statens Velfærd og den borgerlige Lyksalig¬
hed til Maal? Det er saa langt fra man bør fryg¬
te der, at man heller maa vente Belønning, thi
