14
thi, endeel Faar beede deres egne Hyrder, andre
stødte Malke=Spandene om, og nogle, som en
kunde forbrage de fremmede Hunde, skulde bide
dem, fultede sig selv ihiel. Det forunderligste
var, at Faarene, som forhen villig havde ydet sin
Uld og Melk, fornøyede sig endog over, at deres
Epermænd lede Skade ved deres Ufrugtbarhed.
Menaleas, som herover blev meget bestyrtset, lod
hente en heel Hob nye Hunde, for at holde Faa¬
rene i Ave, men dette Middel faldt endda værke
ud. Menalaas leed herved den yderste Skade,
omsider fik han det Raad: at han, for at tæmme
Faarene, skulde udsulte og udmatte dem, dette
satte han i Værk, men Udfaldet geraadede til
hans yderste Fordærv; thi, først mistede han baa¬
de Uld og Melk, som de udsultede Faar ey kunde
yde, og til Slutting døde Faarene bort, Paa
denne Maade mistede den ulykkelige Hyrde baade
