157
Faare=Hierne. De maatte vide, at under alle
ufornuftige Dyr vare ingen af Skaberen forundte
større Naade end Faarene. Thi, naar andre Dyr
med Livs Fare, største Besvær og Møye, endog
midt i Nattens Mørke selv, som dog er dannet
til Roe og Hvile, maa søge deres Føde, saasom
de ey tør lade sig see uden Fare, saa forskaffer
Menniskene, som Jordens Beherskere, endog
med stor Møye og Omsorg, Faarene sin rigelige
Underholdning; de bevare dem om Natten med
stor Omhue og Forsigtighed i Staldene, for deres
Fiender, de andre Dyr; Ja naar Menniskene
med Skyden, Strikker og Jagen, søge at udryd¬
de andre skadelige og deels uskyldige Dyr, saa
anvende de ey allene all Møye, selv at beskierme
Faarene, men underholde og føde endog Hunde
til deres Forsvar; Videre har Skaberen vist sin
Godhed imod Faarene deri, at han i Steden for
bidende Tænder, hvasse Horn og raske Been, har
givet dem den nyttige Uld og behagelige Melk,
ved hvilke Gaver de kunde vinde Menniskernes
Hierter, og giøre sig saa elskede, at Menniskene
blot af Kierlighed til dem, ey tage i Betænkning
