160.
sætte alle Ting for det almindelige Beste? Mon
det ikke er en daarlig Jver, som bevæger os til at
være alt for nidkiære? Mon vi ikke bedre iagttoge
de Pligter, vi ere vor egen Velfærd skyldige, om
vi allene havde den til Hovedmaal, og enten virke¬
lig vare eller anstillede os blinde i de Ting, som
ere uden om os? Jeg omtumles i disse Tanker,
ret som paa et vildsomt Hav, hvor mine Ønsker
attraae en sikker Havn. Jeg foragter den Havn,
jeg kan naae, og søger den) hvis Erlangelse styr¬
ter mig i en nye Bekymring, da den ey har nogen
Tryghed for min Velfærds Rolighed. Pligterne
befale mig at gaae til det ene, og Egenkierlighed
lokker mig til det andet Sted. Hvis Røst skal jeg
følge, hist raaber min Ære, og her vinker min
Lykke, hist tordner min Uheld, her smigrer min
Fordeel. Meddeel mig Eders Tanker, og har de
noget Raad, saa dølg det en for den som svæver i
i en alt for uvis Slutning.
Imprimatur, C. Horærxom.
