Nu siges; der berettes, og saa videre, uden at indbilde sig,
at jeg har givet mine Patroller Afskeed. Hver Gang
De seer Patrollen over mine udgivende Blade, behager
De at erindre sig, hvad jeg nu har aftalt med dem. Den¬
ne Gang maae jeg dog endnu nævne mine Pateoller.)
Mine Patroller, siger jeg, har siden i Torsdags
fortalt mig saa meget Nyt, at jeg rigtig er i Vilderede
med mit Val, hvoraf jg først skal begynde min Beret¬
ning i dette Blad. Saa forlegent kand Mennesket blive,
naar det faaer for meget at vælge i. Men jeg har allere¬
de fyldt en Deel af Bladet, uden endnu at have sagt no¬
get. Vil jeg ikke at andre skal giøre for ubehagelige An¬
mærkninger over mig, og kalde mit No. 3. Patrollens
Væv, saa maae jeg opfylde det Løfte jeg har gjort i min
egen Anmærkning. Nu følger da Efterretningerne:
Een har sagt: Mine Blade bliver neppe ævi¬
Om flere har sagt eller tænkt det samme, veed jeg
ikke. Mig har saadant aldrig rundet i Tanker. Kand
de blive saa fornøyelige for Læserne, at de kand vedvare udi
nogle Aar, skal det være mig kiert. Men maaskee den go¬
de Een har forstaaet ævig saaledes, at de neppe bliver
giemte og læste til ævig Tid. Det troer jeg gierne, de
ikke bliver. De skrives ey i den Hensigt. Møl fortærer
dagligen en Hob indbildte Ævigheder. Lad da mine
Blades visse Endelighed kun blive et Rov for samme Tæn¬
der. Det Ord Ævig har ellers lige saa forskiellig Be¬
mærkelse hos os, som hos vore Naboer. Jeg har just
ikke Rabners Lexicon ved Haanden; men om jeg husker
ret, siger han, at ævig Kierligheds Lue, ævig Forening
imellem Venner forstaaes hos mange kun om en gandske
stakket Tid. Naar en Skribent stræber efter Ævighed,
betyder det sielden mere, end at have en halv Snees Bø¬
ger liggende for sig, for deraf at sammenflikke den ellevte.
Faaer han sin Bog roest i en lærd Tidende, saa er han
ævig vel tilfreds. Ævig at ære en Velynder, vil ikke si¬
ge andet hos mangen een, end at dersom Velynderen ey
hielper hans ævige Dyrker til det Omsøgte, saa maae den¬
ne nødes til at laste ham ævig. J visse Byer paa Lan¬
det siger man at Ordet har atter en anden bemærkelse;
