enhver seer dog lettelig, at jeg taler i min egen Sag, og
det kand være nok, at jeg har anført tre Beviser imod To.
Der var forleden en af vore unge Jurister paa
Vlinkielderen, (jeg beder om Forladelse, i fald han ikke
studerer; thi saa har jeg giørt mig et urigtig Begreb om
Kokarden) som udlod sig med den Jndsigt, da i han læste
mit No. 1. at jeg ikke var studeret. Sandt at sige er
jeg ikke heller, men derfor tænker jeg, sagte at kunne skri¬
ve saadant et Uge=Blad som dette, der hverken skal see ud,
som det var studeret, eller være lærdt. Jeg har ingen af
Delene lovet mine Læsere. (See Fortalen). De skal
rigtig nok faae de Efeerretninger, som jeg kand indhente.
Gre de ikke fornøyede med de Anmærkninger, jeg kand giø¬
re derover, vil jeg gierne indrykke dem, man vil sende, dog
med Forord, saafremt jeg holder dem for at være bedre
end mine egne. Skeer det sidste, bliver jeg et stort Myn¬
ster for mange Skribentere. Den unge Jurist, (han
maae dog enten være eller ville blive det; thi i dette Øye¬
blik siger man mig, at han søger om Suecession paa sin
Faders Skriverie), med Kokarden paa Hatten, (af den¬
ne Stiil kand han endnu bedre see, at jeg ikke er studeret;
thi jeg vidste ey, hvor jeg skulle faae min Parenthesis ind¬
ført, uden jeg skulle sette den imellem ham og Kokarden,
er vel ikke selv studeret. Men derfor bærer jeg dog al
Ære og Ærbødighed baade for hans Person, og den Ting,
som betegner hans Sfuderinger. Jngen af mine Læsere
maat tænke, at jeg har i Sinde at hævne mig for det,
som er sagt. Hvad siges ikke paa Viinkieldere. Jeg vil
heller af mit Hierte ønske ham sin Faders Betiening. Jeg
forstaaer mig slet intet paa, om der skulle være større Nyt¬
te ved, at sette studerede Folk til Skriver= og Dommere
Embeder, end ustuderede. Det er ingen Skam, at til¬
staae sin Uvidenhed; og det er endda mindre Skam, naar
en Ustuderet er vankundig, end den, som heder studeret.
Man har jo seet mange studerede Dommere, at dømme li¬
ge saa daarligt, som de Ustuderede. Vel er det sandt,
jeg har kiendt mange Ustuderede, som ikke havde større For¬
stand end jeg, hvilke dog havde baade Dristighed nok til at
søge og Lykke nok til at faae saadanne Embeder, som jeg
hverken torde anholde om, eller saae mig i Stand til at
