Mig er leveret et Brev fra en Forpagtertpaa Lan¬
det, med Begiering, samme maatte indrykkes i mine Bla¬
de, men baade mit lille Rum og Velanstændighed forby¬
der det. Jeg vil allene fortælle mine gunstige Læsere et
kort Udtog deraf: Den gode Forpagter kand ikke noksom
beviidne den Fornøyelse han en fjorten Dages Tid, da han
var i Hovedstaden, fandt i vore Skue=Spill og Balletter;
alting anstod denne vittige Landmand, undtagen tre Poster,
som han efter hans Landsbye=Smag fandt en Afsmag udi
og ønskede at raade Bod paa, ved at binde Hænder og Fød¬
der paa nogle, og holde for Munden spaa andre. Han
giør nogle enfoldige dog bittre Lignelser, som bedre passer
sig blandt hans Bønder og Stude, end de for bedre sma¬
gende kand udsiges. Forpagteren er dog i al sin Eenfol¬
dighed saa fornuftig, at han tilstaaer selv, han er kun en
Landsbye=Tosse. Han maae have Ret; jeg troer ey heller,
han nogensinde har seet andre Skue=Pladse, hvor jo Par¬
terret ligeledes har havt fuldkommen Friehed til at tram¬
pe, klappe og raabe bravo og encore, saa meget det lyster.
Havde Hr. Forpagteren læst vor Patriotiske Tilskueres
Blad No. 303, havde han nok faaet en fiinere Smag og
blevet en mildere Reformator. Men hvor ivrig vilde ikke
denne Forpagter, som mener at have al Viisdom under
sin Forpagtning, have blevet, om han havde hørt det, jeg
engang iblandt Stemmerne mærkede, at en raabte encore,
naar andre sagde bravo, jeg stiltiende sluttede kun, at den¬
ne tænkte, encore var det samme som bravo, og at han
allene ville distingvere sig fra Almuen ved et Sprog, som
han ikke forstod. Det er vel den strænge Forpagter kom¬
mer kun til Hoved=Staden to Gange om Aaret, nemlig i
Terminerne. Lad ham kun ærgre sig paa Landet, naar
han paa de bestemte Tider viser sig naadig i Kiøbstaden.
Der fortælles, at ved Cimberland ligger en Øe
** hvor Ondskab og Ryggesløshed saaledes skal have
A¬
taget Overhaand at Læreren har hemmelig maattet bort¬
flygte. Erindrer jeg ret, da er det den samme Øe, om
hvilken Peer Pors skriver:
Hver lever christelig, og nærer sig af Vrag;
Men hvordan dette skeer. Det er en anden Sag¬
Den
