Den sidste Linie er næsten min egen; |hi jeg kunde ikke hu¬
ske Autors Ord. J Anledning heraf falder mig ind hvor¬
ledes en anden en Gang begyndte sin Straffe=Tale for Ved¬
kommende, som ey kunde blive enige om, at deele Vrag,
hans Ord vare disse: Det var snart at ønske, at ingen paa
denne Kandt strandede, eftersom J ikke uden Strid kand
deele Rovet.
Jeg seer en vittig Skiønhed i Adresse=Aviserne at
have tilskrevet en Doctør om Sminke. Hun bliver sikkert
besvaret. Men om hendes fortrædelige Mama ikke vil
afstaae sin urimelige Paastand, og plat fordømmer Smin¬
ke. Vil jeg give hende et tilforladeligt Raad, som i Man¬
gel af Sminke tiener kiendelig til Skiønhedens Forøgelse,
nemlig: Hun behager kun at sette en liden sort Plet i An¬
sigtet, det er ligemeget hvor, og den skal skaffe Beundrere.
Dog iblandt de Leve=Regler, som de Hedenske Børn paa
Kysten af Koremandel faaer, og som en Malebarisk Poet
Uaganaden for meer end Tusinde Aar skal have forfattet
er denne een: Du skal ikke tage Blomster for at bin¬
de dem i dit Haar. Det er: Du skal ikke være alt for
forfængelig.
Da nogle har meent at mit No. 2. ikke var appro¬
beret, fordi approberet stod ikke udtrykkelig derpaa, vil jeg
herefter (paa det man ikke skal troe, at jeg har Dristighed,
nok til uden Styrere at vove mig ud paa et farligt Dyb,
og uden en Skyts-Engel at gaae en bevæbnet Krigs=Hær
i Møde) sette med meget fiin Stiil imellem to
Stræger:
Af disse approberede Uge=Blade udgaaer et bver Torsdag.
P¬
P¬
