Det er:
For Dødens Lee kand intet staae.
Den fælder Store med de Smaa.
Da jeg stod i disse Tanker, kom en skiødesløs Tænkende
forbi, og virkelig loe af mig, mueligt han tænkte, jeg hav¬
de aldrig tilforn hørt Sang=Klokker. Jeg kunde give en
tydelig Beskrivelse over denne Person; men jeg vil allene
sige mine Læsere, at han havde meget korte Støvle paa
Beenene, en meget liden Pidsk i Haaret, og tillige smaa¬
sang.
Mine Læsere ville ikke fortryde paa at jeg fortæller
Dem, hvad jeg selv undertiden mærker; thi mine egne An¬
mærkninger ere dog tilforladelige. Men jeg befrygter jeg
giør Dem kiedsommelige. Jeg vil tale om andet.
Forgangen blev i Stadens Arrest=Huus to ind.
bragte for Gield. Man taler adskilligt om disse Elendige.
Nogle siger, de selv ere Aarsag i deres trængende Tilstand,
andre derimod paastaaer, at tilfældige Hendelser har styk¬
tet dem i samme. Man maa være forsigtige i sine Om¬
dømme i en øm Sag. Naar Vognen helder, fører man¬
ge efter. Jeg vil fortælle mine Læsere to Historier, som
overlades til andres Dom: Jrus var en fattig men tillige
en ærlig Mand; han var ædruelig og levede meget spar¬
sommelig; han var aarvaagen og flittig; han stræbte paa
alle optænkelige og anstændige Maader at tiene Brødet til
sig og Huus=Familie. Han, som en vinskibelig Kiøbmand
ordinerede de Vare, som ej vare contrabande; men hvad
skeede? Hands Skib strandede; han tog anseelig Skade.
Han indkiøbte af Landets Producter, og udførte, for at vin¬
de; han leed atter Skade, hans uforsigtige Skibefolk løb
an og satte Skib og Gods til. Kort sagt: han med alle
sine lovlige Bestræbelser var og blev en fattig Mand;
han var alene rig paa Intet og mange Børn. Han
kunde nu ey længer tilfredsstille sine ubarmhiertige Cre¬
ditorer. Gielden skulde betales; men der var intet.
