Datter. De drikker Bryllup, men Medgiften kom ikke.
Avarus venter een Uge, een Maaned; men forgieves.
Han bliver utaalmodig. Han reyser til Sviger=Faderen.
Han forlanger den accorderede Medgift. Ey! Hr. Svi¬
ger=Søn, sagde Hieronymus, det har jeg saa Skam
glemt. Han gik til Chatollet. Avarus glædede sig alt
meer og meer, jo nærmere Hieronymus kom Chatollet.
Han tog et Papiir frem; See der, Hr. Sviger=Søn, der
er den accorderede Summa, og jeg haaber dermed at have
opfyldt mit Løfte. Avarus af Glæde kyste sin Sviger¬
Fader og med de kierligste Favnetag beviidnede sin Kierlig
hed og Taknemmelighed. Det er mig kiert, sagde Hiere¬
nymus, at De finder sig fornøyet. Hvor kan jeg andet Hr.
Sviger=Fader, raabte Avarus, i det han aabnede Docu¬
mentet. Hvad nu? Avarus blev stum, da han saae sin
egen Obligation. Han blev skamfuld over sin Gierrighed,
og Uforsigtighed og gik bedrøvet bort. Jeg troer ikke, at
vore bedagede Møer, som af Mangel paa Medgift, maae
see sig foretrukket, vil misunde denne fattige Pige, som ved
et Kunstgreb slap til at faae en gierrig Gast; men heller
vil glæde sig over at en Penge Frier blev skuffet i Haabel,
og ønske, at Hr. Avarus maatte tiene alle dem til Exem¬
pel, der, ligesom Ræven, bider og kaster; og søger kun ef¬
ter det fedeste Bytte, uden Hensigt til Dyd, Alder, Vid
og Forstand.
Paa Børsen har været opslaget en Placat angaa¬
ende Tabaks=Vesenet, at sammes Forpagtning skulle til
Auction, man siger at dette har opvakt en almindelig Glæ¬
de hos alle Tobaks=Elskere, i sær hos dem, som bruger
Skraa; de venter bedre Kiøb, og nogle har sat sig for at
dampe fra Morgen og til Aften, under Forevending, at de
ved Røg og Damp kand giøre sig de beste Betragtninger.
Herved falder mig ind et af en Tobaks=Smøger over sig
selv forfattet Gravskrift som læses i Herrn von Hoff¬
mannsvaldan auserlesener Gedichte, og ungefær paa
Dansk kand hede:
Som Verden, jeg mig har med Rog og Damp ernæret;
Thi hvad, den elsker, blir af Tidens Tand fortæret.
