de Riges Eftertanke, og paa hvis Undersiøttelse dens Op¬
komst i Særdeleshed beroer. Planen lover jo meere, sag¬
de han, om Cassen kand naae nogen Fuldkommenhed; jeg
for min Part vil tage 4 Lodder, hvoraf de Fattige i 4de
Classe skal trække Renterne; det er det samme, enten jeg
ved en ordentlig Casse og beskikket Bøgholder giver Almis¬
se til Syge og Sengeliggende, eller jeg ved mine Bud sen¬
der dem min pligtskyldige Gave, helst da jeg undertiden
har havt de Sendebud, som har været uforskammede nok
til at stikke noget af Almissen under sig. O! svarede Hr.
Stoltenfærd med en foragtelig Mine: De er meget pa¬
triotisk. Men kand De og som en rig Mand være bekiendt
at interessere i denne de Fattiges Casse? Vi har jo man¬
ge anseelige Casser, hvorudi det var dem til større Ære at
sette. Kiære Hr. Stoltenfærd, svarede Patricius, man
bør ikke just giøre vel for at ansees, men for at efterkomme
en Pligt, der paaligger os alle; og hvad er meere anstæn¬
digt for de Rige, end at hielpe dem, som ey kand hielpe
sig selv? Hr. Stoltenfærd blev slaget med Taugshed, og
midt i sin Stolthed beskiemmet. Videre sagde Patrici¬
us, jeg vil ønske at denne Casse maa naae det forønskede
Maal, og have bedre Lykke og meere Bestandighed, end
de mange Casser, i sær Enke=Casser, som vi i vore Tider
har seet, at være som Væyr=Lys, der bliver tændt og
slukte næsten paa engang, og over hvis enten halve eller
heele Undergang fattige Enker maa sukke. Argon, som
imidlertid havde læst Aviserne, afbrød denne Tale om
de Fattiges Casse. Det var noget besynderligt, sagde
han, at et Huus saaledes kunde falde ned, man maa
slutte, at dette Huus i Neapolis har enten været meget
gammelt og stedse beboet af Leyere, som lidet bekymrer
sig om Eyeren, eller og, at de i Jtalien, hvor dog de
beste Bygmestere skal være, ey heller har Mangel paa
forfalsket Arbeyde. Det er beklageligt, sagde Argon,
at de Gamles Maade at tilberede Kalk og Steen e
nu gandske gaaet af Glemme, eller og at den gaml
Ærlighed er blevet meget rar. En af vore nyeste Byl
ninger, hvorpaa mange dog setter deres timelige Ve
færd, kand neppe, i al sin Nethed, holde ud med en i
de Ældste i al sin Grovhed. Man maa, som Argu
have et Øye paa hver Finger, ja, hundrede Øyne, si¬
