bliver man dog ofte taget ved Næsen. Men utroe Ar¬
beydere maa dog vente at Hævnen kommer, om ikke
saa strax, som da en nye Skorsteen faldt ned og slog
Mesteren ihiel, førend han var kommet ned af Taget.
Det var ønskeligt, sagde Cleon, om man hos os lige¬
som i Wien kunde opfinde selvgaaende Vogne; thi disse
ville ventelig ikke komme saa fort afsted, som de, der
trækkes, og setter mange i Livs=Fare. De døve og gam¬
le tunggaaende Folk ville da ikke blive kiørt overende,
som den gamle Kone, der fik sit Been brækket. At den
Uforsigtige bliver iført en Tønde og Træ=Hat, er ingen
Erstatning for den, som blev Krøblingen. Hvem kand
tage sig i Agt og giøre sig Regning paa heele Lemmer
paa de Steder i Staden, hvor 4re Gader støder sam¬
men. Jngen, uden i de vigtigste Forretninger, saasom
Præster og Doctore, maatte kiøre stærk. J sær burde
alle Visit=Vogne kiøre Fod for Fod, ligesom i Liig¬
Begiengelse. Ey! svarede Madame Hastighed, hvorle¬
des skulle man da kunde aflegge en Snees Visiter paa en
Eftermiddag, naar man skulle kiøre Snegle=Gang? De
maa forlade mig Madame, svarede Cleon, De, som har
ikke andet at bruge Tiden til, end at komme for igien strax
at gaae, kand til Ceremonier forbruge saa mange Dage,
dem lyster, da intet derved forsømmes, uden ikke at have
aabnet og lukt en Snees Dørre paa en Times Tid. Men,
sagde Madame Hastighed noget ivrig, det er dog en
Sundhed at kiøre stærk, og alle Doctorne| raader jo til
Bevægelse? Det er sandt, svarede Cleon, just disse, som
kiører og lader sig skumple for Ledigheds og Sundheds
Skyld, skulle forbindes til at kiøre uden Portene, hvor
Luften tillige er reenere og sundere, det er jo dog noget,
man gierne vil, i sær om Sommeren. Jeg mærkede
Madamen blev noget stødt over Cleons Project, og for¬
talte, at en Mechanicus hos os virkelig arbeydede paa en
Porto=Chaise, som ligeledes skulle gaae af sig selv; Tiden
vil lære, om vi nogen Tid faaer at see disse Machiner paa
vore Gader; Det ville være artigere at see dem gaae end
at bæres. Madame Hastighed blev formildet ved dette
Jndfald; det heele Sælskab loe; jeg tog min Hat og gik
bort for at skrive denne Samtale til mine Læseres Fornøy¬
else. Jeg vil og herefter besøge saadanne Sælskaber,
