sparede: Hr. Damon har maaskee Liigtorne, og derfor er
en Fiende af Dans? Mange vender ikke Verden Ryggen,
førend Ve den vender dem sin. Hr. Damon har maaskee
og kundet slaae en Dans af i sine unge Dage? Aldrig,
svarede Daman, har jeg kundet overtale mig til at vænne
mine Fødder til denne Daarlighed. Man ville kun en¬
gang holde for sine Øxer i et Danse Sælskab, saa at man
ey kunde høre Musiken, hvor urimeligt vilde det ikke fore¬
komme, at see denne støyende Samling at trave frem og
tilbage. Deraf kand Daarligheden ikke bevises, svarede
jeg; thi vil man giøre det samme i de Sælskaber, hvor
der snakkes meget og med stærke Gebærber, vil de forekom¬
me os lige saa latterlige. Naar de kiødelige Hensigter ere
borte, kand Dans være lige saa uskyldig, som at spadsere,
naar Pungen det tillader, og intet vigtigere forsømmes.
At Dans maae være noget got, slutter jeg deraf, at en
havde i Sinde i Freds-Tider at kiøbe sig en Militair Be¬
kiening; men da Krigen begyndte, og han hørte, Fienden
og Kuglerne vare saa uforskammede at de skaanede ingen,
ej engang dem, som kunde danse, forandrede han viiselig
sit Forsæt, og dansede fra en Danse=Boe til den anden og
var altid Formand for alle smaae Pikeniks. Derpaa
skildtes vi ad
Saasaart jeg kom hiem, forefandt jeg et Brev,
som min Vey=Patroll havde medbragt fra Landet; men
Hyorfore den Ubekiendte forlanger det indrykket begriber
jeg ikke
Min Herre!
Da jeg seer, De ikke forsmaaer uden Byes
Nyeheder, vil jeg fortælle Dem, at de hos os oprettede
Smaa=Sælskaber vedholder gandske ordentlig sine ugent¬
lige Samlinger, og Bieløberne ved samme forsømmer
ey heller til rette Tid og Sted at indfinde sig, for med
deres sædvanlige Pudserier at fornøye Sælskabet og for¬
ii tiene sin Smaus?. Jeg forbliver
W. K.
den 21 Jaunirii 1756.
