Patrollen.
No. 7.
Onsdagen den 13 Februarii 1765.
J¬
eg var forleden i Sælskab med en min gode Ven,
en gammelagtig Mand. Han er en meget god
Mand, men noget philosophisk og har sine egne
Meninger. Han har ey længe været gift. Hans dydige
og artige Ægtefælle har bragt ham det første Barn til Ver¬
den, hvilket fornøyer ham ligesaa meget som han er mis¬
fornøyet over at hans Kone, saa vidt hendes Barn angaaer,
vil leye en i sit Sted, at paatage sig en Moders Pligt.
Han flyede mig følgende angaaende Ammer, og bad mig
indstændig at ville indrykke samme i mine Blade. Jeg
læste det igiennem; men undskyldte mig paa det høfligste
at jeg det ikke kunde, uden at paadrage mig det heele
smukke Kiøns Fiendskab. O! hvad? sagde han, deres
Gunst har J for længe siden splidt, og min Kone er allige¬
vel Eders afsagde Fiende (hvilke Tordens-Ord for mig at
høre). Jeg beder Eder endnu engang under Venskabs
Forbrydelse at J indrykker dette i Eders næste Blad; thi
vores Amme har sat det heele Huus i Bevægelse, min kie¬
re Kone zittrer af Angest. For at faae nogen Rolighed, har
jeg i Aften for en Ammes Skyld maattet forlade og flygte
fra mit eget Huus. Før det kun ind, og Sagen er ikke
saa vanskelig, som J forestiller Jer. For at beholde en
Vens Venskab, som jeg agter høyt, maae jeg underkaste
