Man skulle vel neppe troe, at foregivne Svag¬
heder, Magelighed, en daarlig Smag paa at være for¬
nemme, skulle kunde være mægtige til at afholde de for¬
nuftige og dydige fra de vigtigste Kierligheds Pligter?
J vor Patriotiske Tilskuers No. 148, seer vi dog der
ere nogle, som selv opammer deres Børn, og befinder
sig vel derved.
Torde jeg uden Fortrydelse legge dette til, vilde
jeg sige at Mand og Kone ere ikke Herrer i deres eget
Huus, saa længe de holder Amme.
Der var forleden Jld løs li en Skorsteen, hvilket
vel ikke er nyt blandt saa mange Træk=Rør. Dog var dette
Nyt, at man den Gang af Vinduerne udkastede gloende
Sod=Stumper paa Gaden. Den, som bragte det første
Vand, havde nær styrtet i Hastighed for at faae den ud¬
satte Belønning) hvilken de med Rette fortiener, som i sli¬
ge farlige Tilfælde findes aarvaagne og tienstfærdige. Klok¬
kerne klemptet dog ikke, maaske fordi Vinden kom just fra
det Hiørne, og der altsaa var Læe paa den anden Side af
Taarnet. Vel var det, Jlden blev dæmpet, og man siger,
Skorstenen blev gandske reen, men paa en farlig Maade.
Men der ere mange andre Skorsiene og Træk=Rør
af et langt andet Slags, hvis Hidsighed og Brynde ikke
med alle Byens Spøyter kand dæmpes og slukkes. Jlden
tager undertiden saadan Overhaand i slige Skorstene, at
heele Bygningen afbrænder og falder i Aske. Tørsten,
Tørsten kand undertiden ikke slukkes, førend der gaaer Jld
i Røret og den blaae Lue stikker frem, saa man maae gri¬
be til sod Melk, for at dæmpe denne Jldebrand.
Der ere og andre brændende Materier, som, naar
Jlden i dem tager Overhaand, slaaer en høy Fare. Bræn¬
dende Hierter. De af Flyve=Hede brændende Hierter er
en farlig Jldebrand, ja, saa farlig, at ey Vand eller
Melk er kraftigt nok til at slukke den tærende Elskovs Brand.
At der maae være saadanne brændende Hierter, slutter jeg
af følgende Brev, som er mig sendt fra et brændende
Hierte.
