Min Herre!
Jeg læser Deres Blade, som giver mig et ty¬
deligt Begreb om, at De er ingen Hykler. Dette gi¬
ver mig Fortroelighed til for Dem at blotte mit Hierte,
som staaer i lys Lue. Forlad mig, jeg skiemter ikke.
Det er en farlig Jld, som jeg ikke kand dølge. Jngen,
uden den, som har optændt Jlden, kand slukke samme.
Men ak, han er bleven gandske usynlig. En ung Per¬
son, som forekom mig meget tækkelig, er Tynderet til den¬
ne fortærende Jld. Han lod meget ærlig, og sparede
ingen Eeder for at forfikkre at hans Hierte brændte af
lutter Kierlighed. Denne Kierligheds Svovelstikke rør¬
te mit ømme og lettroende Hiette, som blev sat i fuld
Brand. Jeg tilstaaer min Lettroenheds Skrøbelighed.
Men vor Skrøbelighed giver jo dog ingen Friehed til at
behandle os efter eget Tykke? Kiere! Hav Medlidenhed,
med et brændende Hierte. Jeg seer af Deres Blade,
at De maae holde mange Patroller. Det, er en let
Sag for Dem at opspore denne min usynlige Elskere,
som jeg dog ey vil kalde med det afskyeligste Navn en
Morbrænder. Jeg vil sige Dem hans fornemmeste
Kiendetegn. Han kand med sin venlige og polerede
Tunge slaae Jld af den haardeste Flint; Han taler altid
om Kierlighed og med Eeder bekræfter samme. Kand
De skaffe mig ham i Tale, enten for at dæmpe den Jld,
han har optændt, eller at jeg kand bebreyde ham hans
troløse Eeder, forbinder De sig meget det brændende
Hierte
Jomfrue
Jgnatia.
P. S. Jeg glemte at sige Dem, at min Usynli¬
ge kand mange Elskovs=Sange. Han synger meget, og
tænker, han synger vel.
Jeg vil stræbe at vedligeholde de gode Tanker,
Jomfru Jgnatia har fattet om mig, og fremdeles bevise,
at jeg aldrig hykler for Lasterne. Jeg fandt hendes Kla¬
gemaal saa billig, at jeg strax har ladet patrollere over alt
efter hendes Usynlige; men forgieves. Thi da der fandtes
en utrolig Mængde af hans Slags, som alle lignede ham
paa et Haar, var det mig umueligt at giette, hvo der af
