dem havde sat Jld i den smukke Jgnatiæ Bygning. Mon
det ikke være en Skam for det menneskelige Kiøn, at slige
Klagemaal skal høres. Jgnatia er høyst beklagelig, og
ingen Artikel i Brandforordningen er haard nok for den,
som omgaaes uforsvarlig og skiødesløs med Elskovs Jld.
Mit Raad til Jomfru Jgnatia skal være dette, at hun
øver sig i Taalmodighed, og ved Dyden stræber at dempe
den Lne, som en Nedrig og Ubesindig har oppustet. Jeg
vil og raade alle Skiønheder, at de seer sig i Speyl paa
dette uskyldige brændende Hierte, og ingenlunde være saa
lettroende, at de ville fæste Troe til dem, som med eder
forsikrer deres Kierlighed.
Den, som i sidste Samling, hvor der blev talt om
Tobak, lagde sin Pibe med Løfte, at give sine Tanker til¬
kiende ved næste Samling, har sendt mig følgende, da han
saae Patriotens Tale indrykket i mit No. 6.
Jeg vil ikke paatage mig at laste eller rose denne
Urt, Tobak, som i lang Tid har været et Tvistens
Æble imellem mange Lærde og store Doctore. Nøgle
opløfter den til Skyerne, og nogle fordømmer den ned
i Afgrund. Det vil være alt for vanskeligt at dømme
i saa delicat en Sag. Best at sige med Dommeren;
Der kan være meget at sige paa begge Sider, og
begge Parter kand have ret. Spørsmaalet er
Om vi ikke kunde betiene os af vort eget, det er got nok
til Røg og Damp? Alle gode Tobaksmøgere stemmer
deri overeens, at det Tobak, som voxer i vore egne Lan¬
de, har langt fra ikke den Smag og Godhed, som den
Udenlandske, hvortil maaskee baade Jorden og Behand¬
lingen kand være Aarsagen. Hvert Land er af Natu¬
ren begavet med sine Producter. Skulle vi behielpe os
med det, som vort eget Land frembringer, som dog ville
mangle i mange Ting, vilde Handel og Vandel ophøre,
og mange Hænder ligge ørkesløse i Skiødet, i sær de
Søefarendes. Men her møder igien et Spørsmaal:
Om ikke mange Penge for det Jndkomne betales med
Vexler, følgelig gaaer ey Couranterne udaf Landet for
det Gandske? Vore Forfædre, sagde Patrioten, vidste
intet eller lidet af denne paa Pung og Sundhed tærende
