sagde den bedrøvede Enke, kand De vel| forlade fire Nonner
saa hastig, uden at tale et eneste Ord? De maae dog som en
Mandspersmn opmuntre et bedrøvet Fruentimmer=Sælskab.
Jeg maae bede, svarede jeg, at de har mig undskyldt, om
jeg ikke kand efterkomme den artige Begiering at opmun¬
tre. Jeg er af Naturen taugs. Desuden har Deres be¬
vægelige Taare sadt mig i den hæftigste Bevægelse, men
jeg maae bede om Tilladelse at bruge Deres egne Ord, som
De nylig sagde: Skal Mandfolk snakke for Fruentim¬
mer? Ha, ha! svarede den bedrøvede Enke, med en Lat¬
ter, i det hun vidskede Taarene af sine Øyne: Jeg troer,
saa Mænd, De er en lille Skalk. Derpaa stod hun op
fra Caffe=Bordet, og med en hoppende Gang hastede til
Vindnet. Jeg maae see, sagde hun, om Monsieur Le¬
ander ikke kommer. Han lovede mig med Haand og
Mund, at han vilde komme. Han er ret en artig Per¬
son, ja, saa skiemtefuld, at jeg aldrig i hans Nærværelse
kand tænke paa min Salig Mand. A ha! min Salig
Mand! Han var ikke mistænkelig, som mange andre, og
han var aldrig misfornøyet, undtagen naar jeg til Tidsfor¬
driv med Monsieur Leander kunde spille en Piqvet eller
LHombre en deux til noget sildig paa Aftenen; men da
jeg var overbeviist om, at det skede af den reneste Kierlig¬
hed, havde jeg ham undskyldt, heldst da han klagede, at
han ikke kunde blive varm i Sengen, førend jeg kom. Den
gode Mand havde og saa koldt et Temperament, som han
kunde have været opdraget af den dybeste Jis Kielder.
Ja, der var saa stoer Forskiel paa min Salig Mand og
Leander, som paa Jis og Jld. Ved denne artige Lignel¬
se var det mig umueligt at kunde tie længer, men svarede,
at denne Lignelse var meget vel afpasset imellem en gammel
alvorlig Mand og en ung Fyr; thi saa stridige disse to
Ting, Jis og Jld ere, saa stoer en Væmmelse har og en
gammel Mand paa 70 Aar for en ung -- - - der holder
hans Kone med sildig Sælskab til Tidsfordriv. Jeg troer,
Monsieur, sagde Enken, og faldt mig ind i Talen, at De
er en Elsker af det Gamle. Mig synes og, sagde hun
med en moqverende Mine, at Deres sorte Paryk og Støvle,
hvilket ey klæder unge Mandfolk vel i sær i Fruentimmer¬
Sælskab, noksom viser, at De ey forstaaer at leve; men
det Gamle falder Dem maaske bedre i Øynene end det Un¬
