ge. Man kand let forestille sig, hvorledes jeg maatte bli¬
ve til Mode ved denne saa alvorlige Jrettesettelse, som kom
fra en ung og høybedrøvet Enke. Ja, jeg udlovede ved
mig selv, at jeg aldrig skulle drikke Caffe i unge Enkers
Nærværelse, uden jeg havde strøet et Fierdingkar Meel i
min sorte Paryk, og havde hvide Hoser paa Benene i Ste¬
den for Støvler, og da de andre Koner loe tillige, blev jeg
saa forvirret, at jeg ey kunde tale et eneste Ord. Til min
største Lykke kom Manden hiem, og løste mig ud af denne
Skiersild. Og jeg blev saa glad, da jeg slav, at jeg fik
neppe Tid til at tænke: Unge Enker græder ofte ikke
saa meget, fordi de har mist en Mand, som for at
faae en igien. Og jeg tænkte paa Senecæ Ord: Søg
ikke Omgang med mange Slags Folk. Man finder
undertiden saadanne, som man skulle tænke, at have meere
end een Siel. Herved falder mig ind en Beskrivelse, som
den Spanske Herremand Don Pedro, giør over sin smuk¬
ke Enke Elvire, som han blev forliebt udi:
Men da de traf i en af Byens store Gader,
Hvor Guld og Marmor Steen i Folkes Øyne sprader,
Blev de bag Vindveglas en yndig Enke vaer,
Som under Sørge=Slør et Engle=Ansigt bar.
Samme Elvires Brev til Don Pedro begynder saaledes:
Elvire (som tilforn i eenlig Enke=Sæde
Har sine Taarer mængt med Støvet af et Liig,
Et Liig, der var en Rod til hendes daglig Glæde,
Før Sielen qvæstet blev i Dødens sidste Krig.
Har nu fri fægtet sig det jo fra Herrens Sæde
Af Himlens Raadstne Bog et rigtig Udtog er,
Og vores høye Pligt i Venners Støv at græde,
Dog saa, at Graaden ey vor Stand er til Besvær.
Thi maae vort korte Liv fra Graad til Glæde skiftes
Naar af en Sørge=Skye maae bryde Glædens Soel.
Skal hykkelsk Klinte=Krud fra Sandheds Hvede driftes,
Saa svær jeg uden Svig at Himlen sligt befoel.
